Before the Show + Cody @ Studenterhuset

Before the Show Cody Cody 

I går var en begivenhedsrig dag. Først tog mig og min kæreste til gratis test koncert i det splinternye Musikkens Hus. Ja, det er faktisk så nyt, at der stadig var stillads, stiger og støv. Det åbner først i næste måned, men de skulle have testet akustikken i salen, så de havde inviteret alle håndværkerne og deres familie til koncert med Aalborg Symfoniorkester. Et rigtig fint arrangement og jeg skal hilse at sige, at salen lyder pishamrende godt!

Om aftenen drog jeg så til koncert på Studenthuset med Before the Show og Cody. En koncert som jeg havde glædet mig til, men Cody's setliste var lidt for fyldt med nye numre, som jeg ikke havde nået at få helt ind under huden endnu. Til gengæld spillede de rigtig godt og forsanger Kasper Kaae var utrolig nærværende og havde en god publikumstække. Det reddede det hele lidt.

I øvrigt, så kræver den nye linse stadig lidt øvelse, især når vi er nede i f/1,8 i mørke sale. Her kan den have svært ved autofokusering, så jeg kørte både med manuel fokus og fiksede fokuspunkter. Det tog lidt til at finde ud af, men det giver erfaring.

Ingen kommentarer: