Viser opslag med etiketten Koncert. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Koncert. Vis alle opslag
Caved Crow @ Studenterhuset
Endnu en weekend - endnu en koncert. Caved Crow vandt Aalborgs årlige Band Battle 2014 og har fået meget opmærksomhed for deres nordiske lyd, bidske tekster og fænomenale sammenspil. Anledningen til koncerten var, at de smed deres EP på gaden samme dag. Derfor var der også ret fyldt i Studenterhusets bar, hvor koncerten foregik. Denne gang skuffede de heller ikke og især deres trommeslagers tekniske evner og dynamik blev jeg meget forgabt i.
PS. Jeg lover, at der snart kommer billeder op fra min tur i Helsinki i sidste uge.
Broken Twin @ Studenterhuset



Anden del af koncerten i fredags var Broken Twin. En artist jeg har fulgt siden EP'en "Sun Has Gone" fra 2013. Udtrykket har udviklet sig siden da og selv med fuld band var oplevelsen stadig meget intim og melankolsk. Jeg tog mig selv i at lukke øjnene på trods af, at jeg skulle have taget nogle billeder.Det sidste billede skiller sig lidt ud, da det er et publikumsbillede. Noget jeg ikke plejer at praktisere, da man ofte har øjnene rettet mod scenen. Men jeg kan faktisk rigtig godt li' at få blandet publikumsbilleder ind i de sæt af billeder, jeg tager. Det fanger nemlig bedre end noget andet, hvordan stemningen er til koncerter.
Dad Rocks! @ Studenterhuset


Mit kamera har lagt lidt stille på det sidste. Det indrømmer jeg gerne. Det skyldes i høj grad, at jeg efter vores rejse i sommer og det efterfølgende bryllup følte, at jeg var blevet udsat for en overdosis. Derudover så har jeg lige fået en iPhone 5 og jeg nyder lidt, at det er så komfortabelt at have med på farten.
Men i fredags fik jeg endelig taget mig lidt sammen og fik hevet mit Canon 600D med 50mm f/1.4 ned fra hylden. Dad Rocks! spillede i byen og det plejer altid, at være en god oplevelse at se ham på scenen. Lysmanden var dog ikke glad for alt for meget lys på scenen, så det var også lidt en udfordring at få dem helt skarpe. Men det skyldes nok også, at jeg lige skulle finde mig til rette igen med et kamera i hånden.
Broken Twin spillede samme aften, men de billeder får I en anden dag.
Turboweekend og afrejse



Tiden nærmer sig med hastige skridt. Om to dage - på torsdag - rejser min kæreste og jeg mod Sydøstasien. Nærmere bestemt Vietnam, Cambodia og Thailand. Med rygsæk skal vi krydse de tre lande inden vi fem uger senere rejser hjem igen. Jeg har aldrig prøvet at rejse på den måde, så det skal helt sikkert blive enormt spændende. Jeg tager mit kamera med, kitlinsen og min 40mm med, to batterier og en masse SD kort. Det kan nok blive enormt spændende!I fredags var der i øvrigt koncert med Turboweekend i Aalborg. Jeg fik knipset lidt billeder, som jeg har grov manipuleret. Kan meget godt lide resultatet.
Caved Crow @ Skraaen



Lørdag var der Band Battle på Skraaen. En årlig tilbagevendende konkurrence hvor bands og singer/songwriters kæmper om titlen som årets bedste. For første gang i år deltog jeg i konceptet og jeg må sige, at der er meget talent derude. Især Caved Crow som formåede at stikke ud af mængden med deres fremførsel, lyd og melankolske stil. De gik så også hen og vandt første pladsen, hvilket var meget velfortjent.
SPOT14 pt. 3
Jeg lover, at det her er det allersidste indlæg! Jeg filmede en masse på SPOT Festival og det er blevet til en lille montage, som jeg er ret stolt over.
SPOT14 pt. 2
War Drums
War Drums
War Drums
The Malpractice
The Malpractice
The Malpractice
The MalpracticeHer er den sidste portion billeder fra SPOT Festival. War Drums kendte jeg ikke så meget til før SPOT, men de viste sig fra en god side. De spillede på HeadQuarters, som virkelig er et mørkt spillested, hvilket gjorde, at ISO værdien også skruet i vejret. Det resulterede i nogle ret grynede billeder. Men istedet for at ærgre mig over det, så prøvede jeg at putte endnu mere gryn (grain) på for at give billederne et mere råt udtryk. Og især de sidste billeder fra The Malpractice koncerten er jeg meget stolt over. Lyset og bandets performance var rent ud sagt perfekt. Især det sidste billede med guitarist-silhuetten er det bedste koncertbillede, jeg har skudt meget længe. Energien kommer ligesom til udtryk.
SPOT14 pt. 1
Adna (S)
Quick Quick Obey
Quick Quick Obey
Quick Quick Obey
Quick Quick Obey
NovemberDecember
NovemberDecember
For det første undskylder jeg mængden af billeder. Jeg kunne ikke rigtig begrænse mig, da der var så mange gode, hvis jeg selv skulle sige det.
For det andet. Det er ikke første gang jeg er på SPOT Festival, men det er første gang, jeg har oplevet festivalen igennem en linse. Det var en virkelig spændende oplevelse med en del udfordringer. Mit gear er begrænset i forhold til de professionelle, så jeg arbejdede med kun ét batteri, én linse og ét SD-kort, hvilket gav nogle kreative udfordringer. Ikke så meget pixelpipperi og instillingshurlumhej under koncerterne. Det var derimod tænd-frem-skyd-skift-vinkel-skyd-sluk-vent-tænd-skyd. På sin helt egen måde var det en ret sjov udfordring og gav også lidt eftertanke. Det gælder om at se frem til koncertens gode tidspunkter, hvor de gode billeder skydes.
The Great Dictators @ Huset

Her er anden del af koncerten fra sidste uge. The Great Dictators leverede et vildt godt show og jeg har aldrig skudt så gode billeder, som jeg gjorde til den koncert. Under koncerten filmede jeg også en masse. Noget jeg ikke har prøvet før. Men desværre gik det hele tabt på grund af tekniske komplikationer, hvilket jeg er super irriteret over. Men sådan er det jo.
Nedenunder er også et interview fra koncerten, som jeg lavede med bandet til Rotation.
Bjergtaget @ Huset

I går var jeg til koncert på Huset i Aalborg i form af mit arbejde i Rotation.dk. Men det var lidt anderledes, da vi lavede videointerview forud for koncerten. Det betød at der skulle kradses nogle spørgsmål ned, kontakt med bandet og mere fodarbejde end normalt. Men til gengæld kunne jeg koncentrere mig om musikken og at tage billeder. Ikke så mange noter om bandets performance og hvilke sange, som blev spillet hvornår. På den måde var det en federe koncert.I får her først billederne fra Bjergtaget, som jeg varmt kan anbefale folk at tage ind at høre, hvis de er i nærheden. Billederne fra The Great Dictators kommer på et senere tidspunkt.
Before the Show + Cody @ Studenterhuset
I går var en begivenhedsrig dag. Først tog mig og min kæreste til gratis test koncert i det splinternye Musikkens Hus. Ja, det er faktisk så nyt, at der stadig var stillads, stiger og støv. Det åbner først i næste måned, men de skulle have testet akustikken i salen, så de havde inviteret alle håndværkerne og deres familie til koncert med Aalborg Symfoniorkester. Et rigtig fint arrangement og jeg skal hilse at sige, at salen lyder pishamrende godt!
Om aftenen drog jeg så til koncert på Studenthuset med Before the Show og Cody. En koncert som jeg havde glædet mig til, men Cody's setliste var lidt for fyldt med nye numre, som jeg ikke havde nået at få helt ind under huden endnu. Til gengæld spillede de rigtig godt og forsanger Kasper Kaae var utrolig nærværende og havde en god publikumstække. Det reddede det hele lidt.
I øvrigt, så kræver den nye linse stadig lidt øvelse, især når vi er nede i f/1,8 i mørke sale. Her kan den have svært ved autofokusering, så jeg kørte både med manuel fokus og fiksede fokuspunkter. Det tog lidt til at finde ud af, men det giver erfaring.
Northern Winter Beat 2014 pt. 2
Anden dagen på Northern Winter Beat bød på masser af rock i form af Roxy Jules. Energi og stil har sjældent gået bedre hånd i hånd. Klædt i sort med sort på gjorde, at deres hudtone lavede en fed kontrast. Jeg har lært lidt om noise reduktion, som har prøvet at tilføje billederne. Det gør at støjen - små korn i billedet - på magisk vis forsvinder, men også at billedet bliver meget blødere, hvis man ikke passer på. Jeg er pænt tilfreds med billederne fra denne koncert.
Northern Winter Beat 2014 pt. 1
I sidste uge løb Northern Winter Beat løb af stablen i Aalborg, som jeg snakkede lidt om i sidste indlæg. Det var nogle fede dage med endnu federe koncerter. Især The Minds of 99 sparkede virkelig røv og fremstår soleklart i min erindring. Mage til energi og velspillende band skal man lede længe efter
Det var meningen, at jeg skulle have modtaget mit nye objektiv (50mm f/1,4 USM) inden Northern Winter Beat startede. Men desværre kom der noget i vejen. Heldigvis fungerede mit Tamron nogenlunde, men det krævede mange skud forgæves før, at de rigtig kom i hus. Glæder mig så meget til at få det sat på mit kamera.
Det var meningen, at jeg skulle have modtaget mit nye objektiv (50mm f/1,4 USM) inden Northern Winter Beat startede. Men desværre kom der noget i vejen. Heldigvis fungerede mit Tamron nogenlunde, men det krævede mange skud forgæves før, at de rigtig kom i hus. Glæder mig så meget til at få det sat på mit kamera.
Lis er Stille @ 1000fryd



Jeg er stifter, skribent og for nylig også blevet fotograf på rotation.dk. Koncerten med Lis er Stille blev min første prøve, og jeg var temmelig nervøs, da jeg skulle derned. For var der nok lys? Vil jeg være et irritationsmoment for andre koncertgængere? Vil jeg kunne fange bandets energi? Heldigvis gav bandet meget af sig selv i deres performance og billederne fra den koncert, er nogle af de bedste jeg har taget til dato. Men der er stadig plads til forbedring.Til januar får jeg et Canon 50mm, f/1,4 STM. Et kamera som er mere lysfølsomt, og dermed bedre til lavt belyste billeder. Og i januar finder Northern Winter Beat sted. En Aalborgensisk festival, hvor jeg skal dække og tage billeder til. Noget som helt sikkert skal give mig noget erfaring indenfor koncertfotografering.















