Viser opslag med etiketten Natur. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Natur. Vis alle opslag
Zafira i sneen
En stor portion hundebilleder er lige hvad, I trænger til! Zafira flyttede ind hos mig og min kæreste i starten af november og tiden flyver afsted. Det er som om, at hun altid har været en del af vores lille hjem. Hun er 2 1/2 år og kræver derfor ikke så meget opdræt, hvilket passer os rigtig godt i vores travle hverdag. Dermed ikke sagt at der ikke sommetider er krudt i røven af den lille Shih Tzu, som racen hedder.
Min Instagram er hurtigt blevet fyldt op med billeder af det lille kræ. Hun kan både være helt stille og helt vild efter at lege med sin lille bold.
Grønhøj Strand
Det er ved at være et godt stykke tid siden, jeg sidst har skrevet noget herinde på Billedstrøm. Grunden hertil er:
Jeg er i gang med mit speciale, som er yderst tidskrævende. Det skal afleveres til marts. Noget jeg ser meget frem til.
Jeg har fået arbejde fra 5. januar på Aalborg Bibliotekerne og har derfor ekstra travlt med specialet.
Jeg får ikke taget så mange billeder, som jeg ellers gerne ville.
Jeg bruger Instagram en del og kan godt lide de muligheder, som ligger heri.
Jeg har fået verdens sødeste hund, som også skal passes.
Så jeg har travlt, kan I nok se! Men det er en spændende tid, jeg går i møde.
Sydøstasien pt. 4 - Thailand











Den sidste bid fra rejsen.Efter Cambodia rejste vi direkte til Koh Chang - oversat: Elefantøen. Vi tilbragte mange skønne dage på den fredelige ø, som dog var knapt så fredelige om natten. Her gik der ren Sunny Beach i den med buckets og basarm. Men det var på sin egen måde rart og vi fik da også danset med. Det var også her, vi så de smukkeste solnedgange på hele vores rejse.
Videre gik rejsen til Bangkok - byen som sjældent sover helt. Vi fik set en snes templer, men vi var efterhånden lidt trætte af dem. Så tiden gik mere med at spise, tage på cykeltur i byens slum, tage på kokkekursus og generelt opleve livet omkring os. Det førte da også til at vi så breakdance og rejste med den lokale bus til verdens mest vanvittige shoppingcenter. Og tro mig - der blev købt gaver til dem derhjemme.
Sydøstasien pt. 3 - Cambodja pt. 2
















Angkor Wat - verdens største religiøse bygning og hele Cambodjas stolthed. Et kæmpe areal fyldt med massevis af forskellige templer lavet for næsten 1000 år siden. Man taber helt pusten ligeså snart man nærmer sig området og ser templerne tårne sig op.
Den første dag lejede vi to cykler og spænede derud klokken 5 om morgenen for at se den absurd flotte solopgang. Jeg tog faktisk ikke så mange fotos af den, da de alle bare var perfekte i første hug. Ret vild oplevelse at de bare sad i første hug. På cyklerne tog vi fra tempel til tempel og så hvordan junglen stadig har magten over de store bygningsværker. Især Ankgor Phnom, hvor Tomb Raider blev optaget, var meget betagende. Træernes rødder havde fået lov til at sno sig over murene og igennem gangene. Vi var afsted i begyndelsen af regntiden, hvilket også betød, at græsset var virkelig frodigt og skoven var endnu mere frodig end normalt.
Den anden dag tog vi en tuktuk, men desværre var regnen ret ødelæggende for den dag. Dog var vi glade for at tage derud en ekstra dag. Det er helt på højde med at se pyramiderne, at opleve Angkor Wat. Det var samtidig vores sidste dag i Cambodja, inden vi vendte snuden mod Thailand.
Sydøstasien pt. 2 - Cambodja pt. 1





















Endnu en billedstrøm. Nok den største hidtil.Cambodja var vores hovedmål på vores rejse. Vi ankom først til Phnom Penh, hovedstaden, men tilbragte kun enkelt nat dér inden vi dagen efter tog en bus mod Kampot. Men inden bussen nåede til endestationen, kørte vi igennem Kep, hvor vi så de smukkeste strande og hoppede af. Så tog vi en båd til Rabbit Island, som er en lille og frodig ø med ganske primitive forhold. F.eks. havde vi kun strøm fire timer om dagen. Men det var helt fantastisk at opleve. Bare dase ved stranden, koble fra og opleve naturen - på godt og ondt. Derfra rejste vi videre til peberbyen, Kampot. Herfra tog vi en halvdagstur til Bokor nationalpark. Vejret var helt ad helved til, men billederne i den forladte kasino og omkring den gamle kirke blev heldigvis ret flotte. Sidste stop i Sydcambodja blev Sihanoukville. Festbyen hvor vi tog på snorkeltur og oplevede en fantastisk smuk, smuk strand.
Tilbage i Phnom Penh måtte vi ud og se lidt til Cambodjas mørke historie. The Killingfields og torturfængslet S-21 gav os store knuder i maven og gåsehud. Heldigvis oplevede vi også byens smukke sider og en gæstfri og smilende mennesker. Et perfekt punktum inden Cambodjas hovedattraktion - Angkor Wat - skulle opleves.





